I MINDET BOR DE LYSSKY

UDDANNELSE | MÅ JEG HØRE DIN HISTORIE?

Da jeg skrev det her indlæg om mit eget studie, var jeg slet ikke i tvivl om hvordan jeg selv havde det. Dog havde jeg ingen idé om, hvor mange der sad derude, og følte nøjagtigt det samme. Det har gjort ret stort indtryk på mig at læse alle jeres beskeder. Én ting der gennemsyrer det hele, er ensomheden. Alle de der sidder og føler, at de er alene om en sorg, de i sidste ende selv har valgt. Jeg synes ikke at man skal tie i flok – slet ikke når man har muligheden for, at skabe et fælles rum. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en serie af indlæg, skrevet af jer. En samling af jeres historier, og de erfaringer i har gjort jer i uddannelsessystemet og videre på arbejdsmarked. De, der har taget en uddannelse de elsker, de der har taget en uddannelse de endte med at hade, de der startede med at hade og sluttede med at holde af, og de der droppede ud og fandt lykken. Mit håb er, at vi derigennem kan guide hinanden til at træffe de valg, der i sidste ende er rigtige for os – og måske opdage at de veje som vi ikke tør gå, slet ikke er så farlige. Kort sagt, så vil jeg rigtig gerne høre din historie, uanset hvordan den ender. Hvis du vil være med, så send mig en mail på: emiliemariefoli@gmail.com

Tak fordi i er så skide modige.

2 kommentarer

  • Emilie

    Min uddannelsevej har været hård, og det kan jeg jo kun takke mig selv for! Gymnasietiden var vild og fester, venner og arbejde så jeg kunne få råd til alt det sjove vejede lidt mere end at sidde bag bøgerne, som ikke sagde mig noget. Efter 1,5 sabbatår valgte jeg så at starte på SOSU-hjælper udd. hvilket var et kæmpe spring, fra STX – SOSU! Jeg kunne da godt mærke mine venner synes det var underligt og da de startede på uni var min udd ikke vigtig, men jeg gjorde den færdig, for jeg ville bruge den til kvote 2, mit sidste praktik sted var så glad for mig at de ansatte mig indtil jeg skulle læse, jeg ville læse pædagog! Jeg elsker at arbejde med mennesker og i sommer (16) var jeg bare klar til at læse, men trods mit slid med arbejde som SOSU-hjælper og en udddannelse kom jeg ikke ind! Jeg græd og græd, det var den værste dag i mit liv!!!! Jeg kunne aldrig i livet se mig selv som SOSU-hjælper resten af livet, og det eneste jeg kunne høre var min der mente jeg skulle søge ind på SOSU-ass. Oveni, MEN det ville være næsten 2 år ekstra jeg ville blive næsten 25 jeg gad det bare ikke!!! HELDIGVIS læste min kæreste om ledige pladser, offentlig administration i Aarhus – det var noget helt anderledes, men jeg var bare så klar! Jeg kom ind og skulle starte en uge efter, rus var fedt, menneskerne var cool, timerne var cool, men eksamen var tæt på, men jeg bestod, jeg synes det er så spændende, nu klarer jeg mig virkelig godt, har en cool studiegruppe. Det viser bare så meget at man ikke kan bruge sit snit fra gymnasie til noget, jeg er glad for jeg ikke kom ind på pædagog nu, dét her er min drømmeuddannelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Dejligt initiativ, Emilie! Jeg sender dig min historie en af dagene, når tiden lige er til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I MINDET BOR DE LYSSKY