PÅ DET SENESTE #5

17015524_418977728446482_1093774875_o

Har jeg tilbragt rigtig meget tid på den lokale perle af en café her på Sydhavn. Jeg arbejder lidt på at få opbygget nogle vaner og ritualer omkring mit studie, i håbet om at få generobret lidt gejst (læs: suk). Der sker et eller andet med din arbejdsindsats når du forlader dit hjem, og da jeg ikke helt kan rumme at sidde på uni, er det virkelig godt for mig at kunne sætte mig herned.

blop

Har jeg ikke fået særligt meget sammenhængende søvn, siden dette bæst ramte havnen. Jeg elsker mit kat, men det kræver altså noget tilvænning, at have ham i en lille lejlighed – især fordi han er gået for meget på pension til at gide bevæge sig udenfor. Han er meget til stede i rummet. I nat turde han ikke passere min dør, da han havde opbygget en meget pludselig frygt for min pladespiller. Det endte med at han fik mig overbevist om, at der nok var noget skummelt ved den – ingen af os kom ud og tisse i nat. Man skal altid stole på katte. Og børn.

17015146_418994995111422_444024647_o

Har jeg endelig fået fingrene i denne fine sag fra Lovechild. Jeg var ikke hurtig nok om at anskaffe mig den da den kom ud, og siden har den været tæt på umulig at opstøve i rette størrelse. Vi er altså noget af et match.

17015155_418994985111423_165279772_o

Er jeg begyndt at få lavet mine vipper. Det har været noget af en overgang, da jeg ikke engang ejede en mascara før. Jeg er endnu ved at vænne mig til dem, og selvom jeg er glad ved dem, så er jeg faktisk lidt træt af altid at ligne en der forsøger. Måske jeg i virkeligheden bare savner, at mit ydre stemmer bedre overens med mit indre. Ja, det var sort.

17015405_418981025112819_1311723660_o

Har jeg købt mit første par jogginbukser siden nogensinde, og det er en fucking ÅBENBARING. Okay, jeg er måske ikke hende der kan brokke sig allermest over stramme bukser til hverdag (min røv har ikke set dagslys siden 2010) men de er seriøst behagelige. Og overraskende flatterende.

(Indeholder affiliate links)

   

FØLJETON | EN ODE TIL

Jeg har lettest ved at skrive, når jeg er lidt tung om hjertet. Sådan har det altid været – og til min fordel, har jeg haft en tendens til at holde mig selv i dét der gør ondt. Ikke kun på en cutter-agtig facon, men også som en del af en proces. Som en måde at komme helt igennem noget på, istedet for at forlade det, som et lidt mindre menneske. De sidste par indlæg herinde, har været båret af samme tunge hjerte, og nu synes jeg at det er på tide, at vende bøtten. Faktum er, at jeg lige fortiden har  meget at være taknemmelig for. Virkelig. Derfor har jeg startet et lille føljeton, “En ode til” der skal være en tribute til de ting i mit liv, der virkelig fortjener det. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvor mange indlæg der kommer i serien, men de første tre er allerede skrevet, og udkommer de næste tre onsdage. Det første lander allerede i overmorgen, og jeg kan godt afsløre, at det kommer til at handle om mit nye hood.

Jeg håber at i tager godt imod det.

KAN DU STAVE TIL BOURGOGNE, BURGOGNE, BORGONJE OG GRATIS VIN?

theisvine

(Serviceinfo: dette billede eksisterer også på min Tinder-profil)

Jeg har tænkt en rum tid over, hvordan jeg skulle skrive dette indlæg, i efterfølgelse af, at mine sidste to indlæg har været lidt af den hjerteknuste slags. Altså, jeg vil jo helst ikke få det til at lyde som om at jeg drukner mine sorger i vin. Men jeg kan rigtig godt lide vin. Rigtig godt. Og da jeg fik tilbudet om at give jer muligheden for at kunne shoppe selv samme, var der altså intet at rafle om.

Theis Vine er en online (og fysisk) vinforhandler, der sælger alt i druer. Bordeaux, champagne, rød, hvid, midtimellem – hele pivtøjet – og det er altså ikke dårlig vin, der bliver langet over disken. Jeg har sjældent været særlig kritisk med min vin, men i løbet af det sidste år, er det blevet af større betydning, hvad der fyldes i glasset. Jeg ved ikke om det er alderen der langsomt sniger sig ind på mine smagsløg, eller om det er i ren trods overfor mine veninder, som virkelig drikker dårlig vin (i er søde), men jeg kan godt lide, at vide lidt om det jeg serverer – eller sluger alene på en onsdag aften.

Theis Vine udsender hver måned et nyhedsbrev, hvori de informerer om nye vine, og særlige tilbud i deres sortiment – en rigtig god mulighed for at lære at namedroppe, eller stave til bourgogne. Bedst af alt, så får man 150,- gratis penge at shoppe druer for, når man tilmelder sig. Jeg siger go.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Sponsoreret af Theis Vine

   

HAPPY VALENTINE

Så landede den. Valentinesdag. Jeg havde faktisk glemt det, indtil min roomie i morges inviterede mig på date i aften. Bless her, seriøst, for at vide, at dette er den hårdeste dag på mit år. Ikke på grund af valentinesfjendskhed, samfundet and all that, og heller ikke fordi jeg mangler mennesker der elsker mig, eller mænd der synes, at min røv er fine, men på grund af alle de onde minder, der er bundet op på denne dag for mig. Jeg har skrevet flere indlæg om det herinde. Indlæg som jeg virkelig ville ønske, at jeg ikke havde slettet, men som i længden må være blevet for hudløse at have liggende her. Det her er et rum for jer, og for mig, men det er også et rum der bliver gransket af nye bekendtskaber, min mor og af ham. Tingene går bedre, det gør de, og jeg kan godt komme igennem den her dag, uden en knude i min mave. Jeg ville alligevel ønske, at jeg kunne genudgive ordene herinde, igen og igen til al magten var taget ud af dem. Men det kan jeg ikke. I stedet kan jeg blive ved med at dele. For mig selv, og for jer. For hvert år bliver det lettere at bære med mig. I dag vil jeg smile, kigge mod solen og huske.

Happy Valentine’s Day

NÅR LIVET ER SORT MÅ MAN SÆTTE SIG PÅ SIN VASKEMASKINE

Det har været en hård uge, her på vores lille Sydhavn. Den startede faktisk meget fint ud, med en date på en sofa, med en flaske rødvin, dyner og en småsmuk mand. Det var nu meget rart at indånde lidt luft der ikke udelukkende er udåndet af kvinder. Når nu vi taler om de der kvinder, så havde vi planlagt at skulle i byen intet mindre end tre gange denne uge – jeg ved godt at jeg allerede dér, selv har bedt om det. Jeg startede da også den første bytur ud med at glemme mine nøgler, så jeg helt lille og våd måtte vække Trine med dørklokken midt om natten – dette samme dag som jeg har smadret hendes nyindkøbte spejl, og hældt en liter rødvin ned i min Wegner stol. Jep.

Jeg kæmper også lidt med uni fortiden. Ikke fordi vi som sådan er blevet uvenner, men jeg er ligesom allerede kommet i tvivl om vores videre færd. Ikke at jeg står med det ene ben ude, det gør jeg ikke, men jeg skal lige være varm igen. Dette semester byder på heftig grammatik, hvilket bliver et heftigt nej tak herfra. Af samme årsag, har jeg også haft taget mig en uges fri for lige at samle mit overblik lidt – og fordi jeg vidste, at mit hoved ikke ville kunne følge med på blandingen af byture og skole. Prioriteringer.

Vi har været en kæmpe flok understimulerede børn herhjemme, og stemningen har vist mest skreget på mænd og kage. Vores vaskemaskine var det første der valgte at opgive sit liv – så var jeg i det mindste ikke den første. Dette har medført, at man helst skal sidde overskrævs på dyret under centrifugering (not all bad) for at undgå at den vælter, eller på anden vis kaster sig igennem lokalet. Vi har fundet en løsning, eneste problem er vist, at vi er for slappe i kroppene til at følge projektet til dørs.

I lørdags skulle jeg til Jane Kønigs valentinesfest på Chateau Motel, og jeg havde inviteret min langbene flok med. Jeg startede dagen ud med seriøs tvivl på egen formåen, og tog derfor en hurtig strøgtur, for at finde noget der ville få mig til at se lettere og længere ud. På vej tilbage mod S-toget får jeg stjålet min telefon med alle mine kort i, og slutter turen af med at få en bøde for at køre ulovligt i tog. I morges stod vi op til et internet der var stået af, hvilket har cuttet min sidste kontakt til noget, der ikke er min egen stemme.

Jeg tror så småt at jeg er ved at have hold på det meste igen, men hold nu op. Hold nu seriøst op.

TIL HAM

Jeg er blevet slået ud i weekenden. Faktisk blev jeg slået hele vejen hjem, på den Ludo plade som er mit liv. Tilbage til start. Forfra. Han havde fundet min email-adresse, ham. Ham, jeg har blokeret fra min Facebook og flyttet byer for at glemme. Ikke at det er svært at finde min email-adresse, ikke at det er svært at vide hvor man finder mig – men han gjorde det. Han gjorde det for sin egen skyld, og nu skriver jeg. For min egen skyld.

 

Til ham

Kære J. Det knuser mit hjerte, at du ser lige så mange spøgelser som jeg. Det gør ondt på mig at vide, at jeg gør ondt på dig. Jeg tror at vrede og kærlighed føles sådan: jeg har lyst til at se dig vinde i livet, men jeg har også lyst til at der skal bo et hul i dig. Et hul på størrelse med det du lavede i mig. Hullet skal fyldes med tid. Det skal fyldes med saltvand og M&M’s. For et par uger siden overvejede jeg at sende dig et brev med en pincet i, dine bryn må være vanvid.

Kære J. Det gør mig vred at du kun har skrevet til mig i nattetimer. Jeg fortjener dagslys.

Kære J. Jeg ved at du har ret, når du siger at vi skal ses igen. Jeg har udspillet scenariet flere gange, alle udfald skræmmer mig. Mest af alt er jeg bange for at blive glad for at se dig. Jeg har også gennemspillet dette: Jeg kommer gående på gaden, og det er en god dag. Det er sommer og jeg har en sommerkjole på, det ligner mig ikke. Pludselig står du foran mig. Jeg besvimer, men en veltrænet, flot mand med skæg griber mig, før jeg rammer jorden. Han ser med det samme det hele, og beder dig gå. Jeg har overskud og beder dig blive.

Kære J. Jeg har fjernet så meget af poesien jeg kunne, jeg ved at du ikke sætter pris på den. Jeg ved at du sætter pris på sommeren.

Kære J. Til tider kommer jeg til at lave en joke om jern og tænker: jøsses.

Kære J. Nogle gange drømmer jeg at jeg skriver til din mor. Jeg fortæller hende, at det der skete imellem os ikke var min skyld. Det kunne jeg aldrig finde på. Da min mor lå på hospitalet håbede jeg sådan, at din mor ville komme med saftevand og holde om mig.

Kære J. Jeg har besøgt Isbådsmuseet. Du skal være glad for, at du ikke var med. Det var røvkedeligt.

Kære J. Det var også min skyld. Jeg græd så tungt om natten, og du vidste ikke hvad du skulle gøre. Jeg glemmer aldrig farven i dine øjne når du prøvede at få mig til at glemme. Du ønskede lige så meget som jeg, at alt det der gjorde ondt på os skulle forsvinde.

Kære J. Du kender mig ikke længere. Tro ikke, at du skal forsvare mig over for dine veninder. Jeg kan forsvarer mig selv nu. De er gode mennesker, gode mennesker gør grimme ting, jeg tror at der bor gulgrønt og sort indeni dem.

Kære J. Tro ikke at du har ødelagt mig. Det har du aldrig kunne. Jeg har skabt et liv for mig selv, som er langt væk fra det der er blevet skabt for mig. Nogle gange er jeg bange for at kærlighed kun findes i det der gør dig ondt, men jeg arbejder på det.

Kære J. I dag vandt jeg en bane i Mario Kart. Det var den med køerne.

 

   

SØVNLØS I SYDHAVN

soevnloes

(Læs indlæg med Titanic-underlægningsmusik)

Min søvn er gået fra mig. Og hvis den om natten kigger forbi, er det kun for at lade mig vågne.

Jeg ved ikke om det er katten. Man får en øget bevidsthed, når der er en i rummet man skal passe på. Jeg vågner i sekundet han kradser på døren, vender sin tunge krop eller træder mig direkte i ansigtet. Måske det er tankekaskader, eksamenskuller, eller pludseligt dårligt sovehjerte. Jeg ved det ikke, og det faktum alene, giver mig for mange overvejelser til at kunne falde i søvn. En klog dame med rødt hår fortalte mig engang, at man skulle smide hovedet i fodenden, når man ikke kunne sove – så ville alle tankerne blive på puden. Jeg tror at jeg har rokeret de første tyve gange igennem natten, måske at jeg har fået smurt bevidstheden ud i begge ender, så forklarer det jo selvsagt det hele. Dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over, at begge mine forældre gennemgår ting lige nu, som jeg ikke kan hjælpe dem med. Dårlig samvittighed over, at jeg ødelagde Trines bedste gryde. Dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan inddele i ordklasser.

Jeg ved det ikke.

Heldigvis er natten smuk, her på havnen, og i aften skal jeg grine, og kigge på en der bor i mit hjerte.

OG SÅ BESTILTE JEG EN PIZZA

fire

…Kender i dét der med at blive revet væk fra en rigtig fin dokumentar om cancer, fordi der siver røg ind under døren? Det er nu anden gang indenfor et halvt år at jeg forsøger at sætte ild til lejligheden, og det er på dage som disse, at jeg sætter så stor pris på at være flyttet ind hos Trine, som hverken kigger bebrejdende på mig eller møder min dårlige samvittighed. Jeg får vegetarmåltidskasser fra Årstiderne, som to gange denne uge har dikteret mig at have med tørrede bønner at gøre. Den første portion glemte jeg at sætte i blød, og her i anden omgang – ja, overstående er slutresultatet. Beskeden var at koge kikærter i en halv time – kun netop dækket af vand. Nu kan jeg måske godt se at det var en dårlig idé over hidsigt gasblus, men altså. To ud af fire måltider er også en form for succes – så er der også mulighed for fremgang, når nu den næste måltidskasse står for døden.

Nu googler jeg ting som ‘bedste pizza Vesterbro‘ og ‘billigste bedste gryde

Undskyld Trine og undskyld opgang

CATCHY OVERSKRIFT MED OVERVÆGT PÅ CAT

blopSå skulle der gå en måned, før jeg igen fandt ordene. Eller, det har jeg nok egentlig ikke helt, endnu. Siden sidst har jeg:

overvejet at droppe ud af mit studie. Haft en horribel jul. Fået en kat. Overvejet at starte en katteblog. Overvejet at lukke bloggen. Fået en stuebirk. Meldt mig ind i et fitnesscenter.

Jeg ved ikke helt hvad det er med mig, og den her blog. I virkeligheden, så elsker jeg den. Lidt som et grimt ordblindt barn. Det er mit og den er min og den er mig og jeg har ikke lyst til at gemme den væk. Selvom at det til tider ville være lettere. Jeg har sluppet den dårlige samvittighed over ikke at lade den tjene sit formål. Men jeg har endnu ikke sluppet følelsen af, at det her kunne blive til noget godt. Jer og mig og ordene og katten. Det er bare som om at jeg drukner i mine egne forventinger til, hvad den skal kunne og hvad jeg som blogger skal synes er fedt. Ting jeg ikke synes er fede:

catchy overskrifter. Billeder af mig selv.

The truth is, at lige nu er jeg sådan et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtig aner hvad jeg har gang i. Jeg forsøger at fake en interesse for medievidenskab og drikker lidt for meget hvidvin og går ture bare for at mærke at vinden stadig findes. Jeg har aldrig før følt, at det jeg har at sige, er af så lidt relevans – og måske netop derfor, er det interessant som aldrig før – måske er det noget værre lort. Måske skal det bare komme an på en prøve. Velkommen tilbage.

   

\\\Sponsoreret video\\\

Julen har for mig ikke altid været lig med sprødstegte svær og juleglæde – faktisk har juleaften så længe jeg husker været en aften, som jeg helst har set overstået. For det er ikke altid nemt at holde juleglæden oppe i en familie, der ikke længere hænger sammen, men i stedet hænger i en tynd tråd af hvad den engang var. Men i år vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at det skal det blive anderledes. Jeg holder juleaften i mit barndomshjem sammen med min far og lillebror, og jeg er sådan opsat på at være med til at få skabt nogle gode og hyggelige rammer omkring os, nogle vi selv har valgt, og ikke er blevet placeret i. Jeg tror at julen for os skal handle om at skylle konventionerne ud, glemme hvordan en juleaften ser ud hos naboen og skabe nogle nye juletraditioner sammen – nogle der møder os lige der hvor vi er. Min far bor langt ude på landet, hvor stjernerne stadig står og juletræerne allerede er plantet i baghaven, så rammerne er allerede sat, de skal bare indtages. Jeg ved godt at julen ikke må handle om gaver og alt hvad der følger med dem, men jeg har nu alligevel købt et bjerg af samme, og pakket dem ind i alt, alt for store kasser – for der er virkelig ikke noget som at se genkaldelsen af den smule barnlige lykke, der endnu findes i mundvigen på sådan en 17-årig lillebror.

 

Indlægget er sponsoreret af LIDL

PÅ DET SENESTE #4

15127537_368830556794533_381087772_o

Har jeg haft negligeret jer helt vild herinde, da jeg har haft virkelig travlt ude i mit andet liv. Det er jo sådan, at jeg ved siden af bloggen og studiet nørkler lidt med noget kunst også, som er småeksploderet her igennem de seneste uger. Det betyder ikke at jeg (fremover) kommer til at være mindre på pinden herinde, jeg skal bare lige have de to verdener til at gå op i en højere enhed.

15145245_368830626794526_153391011_o

Har jeg købt mig sådan en flot lyserød fætter – og her refereres  især til sofaen, som netop har haft sit indtogt i mit hjem. Den er, efter lang tids søgen, opstøvet til absolut ingen penge inde på DBA, og jeg er så glad for den. Jeg begynder at føle mig helt hjemme nu.

15145074_368830560127866_1669450949_o

Har jeg vidst efterhåndet set i øjnene, at jeg har udviklet mig en vis form for afhængighed. Til gengæld er mit indeklima lige efter bogen.

15182380_368830613461194_101794226_o

Har jeg fejret 3 måneders samliv med Trine hos Rossopomodoro på Illum Rooftop.

15204252_368830596794529_1490456814_o

Har jeg så småt sluttet fred med at ALT skal transporteres på cykel når du er blevet et bybarn. Især papir i A2 format har haft udfordret mig. Mit største ønske til jul er en kæmpekæmpe cykelkurv. Nogle der ved hvor man kan erhverve sig sådanne? Den må gerne være i noget flet.

15044830_364166640594258_1181757642_o

Har jeg måtte lukke midlertidigt ned for opskrivning til mine håndmalede muleposer, da jeg er blevet helt overvældet. De første 25 ryger afsted så snart at de er færdige, og jeg forventer at have 25 mere klar der kan købes op til jul. Hold øje med min instagram hvor det meste af salget foregår, eller på webshoppen der bliver opdateret løbende. Og tak for fanden!

15145104_368828410128081_587671249_o

Har jeg været til middag med mine søde veninder, et sted i Vanløse der havde en semi-lyserød væg. Jeg findes stadig!

KRYSEDULLEKUNST – NU PÅ NYE FLADER

vase

Jeg har nørklet helt vild denne weekend, og er efterhånden klar med et helt oplag til jer. Jeg er begyndt at arbejde på mange andre materialer end papir, da dette faktisk aldrig har været en glæde for mig. Papir er et dyrt og utaknemmeligt materiale at arbejde på, da det krøller og smudser og er næsten umuligt at rette på. Jeg stopper ikke lige foreløbigt med papirarbejdet, men jeg ville gerne op og lave nogle større værker – også med maling frem for kun enkeltstreger. Jeg har netop lavet en prototype på en mulepose, som er blevet så fin, at jeg laver et større oplæg af dem – alle unikamønstre og håndmalede. Vasen er sidste forsøg i denne omgang, og er i virkeligheden i en dyb midnatsblå farve – så smuk.