TIL HAM

Jeg er blevet slået ud i weekenden. Faktisk blev jeg slået hele vejen hjem, på den Ludo plade som er mit liv. Tilbage til start. Forfra. Han havde fundet min email-adresse, ham. Ham, jeg har blokeret fra min Facebook og flyttet byer for at glemme. Ikke at det er svært at finde min email-adresse, ikke at det er svært at vide hvor man finder mig – men han gjorde det. Han gjorde det for sin egen skyld, og nu skriver jeg. For min egen skyld.

 

Til ham

Kære J. Det knuser mit hjerte, at du ser lige så mange spøgelser som jeg. Det gør ondt på mig at vide, at jeg gør ondt på dig. Jeg tror at vrede og kærlighed føles sådan: jeg har lyst til at se dig vinde i livet, men jeg har også lyst til at der skal bo et hul i dig. Et hul på størrelse med det du lavede i mig. Hullet skal fyldes med tid. Det skal fyldes med saltvand og M&M’s. For et par uger siden overvejede jeg at sende dig et brev med en pincet i, dine bryn må være vanvid.

Kære J. Det gør mig vred at du kun har skrevet til mig i nattetimer. Jeg fortjener dagslys.

Kære J. Jeg ved at du har ret, når du siger at vi skal ses igen. Jeg har udspillet scenariet flere gange, alle udfald skræmmer mig. Mest af alt er jeg bange for at blive glad for at se dig. Jeg har også gennemspillet dette: Jeg kommer gående på gaden, og det er en god dag. Det er sommer og jeg har en sommerkjole på, det ligner mig ikke. Pludselig står du foran mig. Jeg besvimer, men en veltrænet, flot mand med skæg griber mig, før jeg rammer jorden. Han ser med det samme det hele, og beder dig gå. Jeg har overskud og beder dig blive.

Kære J. Jeg har fjernet så meget af poesien jeg kunne, jeg ved at du ikke sætter pris på den. Jeg ved at du sætter pris på sommeren.

Kære J. Til tider kommer jeg til at lave en joke om jern og tænker: jøsses.

Kære J. Nogle gange drømmer jeg at jeg skriver til din mor. Jeg fortæller hende, at det der skete imellem os ikke var min skyld. Det kunne jeg aldrig finde på. Da min mor lå på hospitalet håbede jeg sådan, at din mor ville komme med saftevand og holde om mig.

Kære J. Jeg har besøgt Isbådsmuseet. Du skal være glad for, at du ikke var med. Det var røvkedeligt.

Kære J. Det var også min skyld. Jeg græd så tungt om natten, og du vidste ikke hvad du skulle gøre. Jeg glemmer aldrig farven i dine øjne når du prøvede at få mig til at glemme. Du ønskede lige så meget som jeg, at alt det der gjorde ondt på os skulle forsvinde.

Kære J. Du kender mig ikke længere. Tro ikke, at du skal forsvare mig over for dine veninder. Jeg kan forsvarer mig selv nu. De er gode mennesker, gode mennesker gør grimme ting, jeg tror at der bor gulgrønt og sort indeni dem.

Kære J. Tro ikke at du har ødelagt mig. Det har du aldrig kunne. Jeg har skabt et liv for mig selv, som er langt væk fra det der er blevet skabt for mig. Nogle gange er jeg bange for at kærlighed kun findes i det der gør dig ondt, men jeg arbejder på det.

Kære J. I dag vandt jeg en bane i Mario Kart. Det var den med køerne.

 

SØVNLØS I SYDHAVN

soevnloes

(Læs indlæg med Titanic-underlægningsmusik)

Min søvn er gået fra mig. Og hvis den om natten kigger forbi, er det kun for at lade mig vågne.

Jeg ved ikke om det er katten. Man får en øget bevidsthed, når der er en i rummet man skal passe på. Jeg vågner i sekundet han kradser på døren, vender sin tunge krop eller træder mig direkte i ansigtet. Måske det er tankekaskader, eksamenskuller, eller pludseligt dårligt sovehjerte. Jeg ved det ikke, og det faktum alene, giver mig for mange overvejelser til at kunne falde i søvn. En klog dame med rødt hår fortalte mig engang, at man skulle smide hovedet i fodenden, når man ikke kunne sove – så ville alle tankerne blive på puden. Jeg tror at jeg har rokeret de første tyve gange igennem natten, måske at jeg har fået smurt bevidstheden ud i begge ender, så forklarer det jo selvsagt det hele. Dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over, at begge mine forældre gennemgår ting lige nu, som jeg ikke kan hjælpe dem med. Dårlig samvittighed over, at jeg ødelagde Trines bedste gryde. Dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan inddele i ordklasser.

Jeg ved det ikke.

Heldigvis er natten smuk, her på havnen, og i aften skal jeg grine, og kigge på en der bor i mit hjerte.