NOTER | SIDEN SIDST

RØGFRI FREMTID?

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFonden

Jeg har tænkt længe over, om jeg skulle takke ja til at skrive dette indlæg. Jeg har ingen helligdom at kravle op på, jeg kan ikke prædike herinde, jeg har ikke lagt skjul på, at cigaretterne efterhånden er en fast del af min hverdag. Men jeg har ofte tænkt på, hvordan man sætter ord på, uden at det bliver en skræmmekampagne, og uden at gøre det til en opfordring – for jeg har også et ansvar, overfor de unge der kigger med her, selvom det største ansvar er deres. Og jeres. Det vil jeg gerne være med til at snakke lidt om.

Jeg er opvokset på landet, langt ude på landet hvor mange i min omgangskreds blev venner med cigaretterne, længe før de fik hår under armene. Jeg er nærmest født med hår under armene, til gengæld røg jeg først min første cigaret (uden pis) da jeg startede på højskole, som 19-årig. Jeg er ikke sikker på hvorfor, et sent behov for oprør, vil jeg tro, men også et oprør, der ikke lader til at have lagt sig endnu.

Som barn gjorde jeg en stor dyd ud af at sige nej, nej til cigaretter, til tungeslaskere med Tobias i idrætshallen, til hundrede bajere og hvad der var værre – nej fordi jeg var nice og stædig og måske – til tider – en lille smule snerpet. Ikke fordi jeg sagde nej til cigaretter og savl i ansigtet, men fordi jeg sagde nej til alt det, der udfordrede min kontrol.

Det er svært at være barn og ung og mærke, hvad man egentlig har lyst til, når man stadig lidt mangler at prøve det hele – men det bliver altså ikke nødvendigvis lettere, når man flytter ud og skal være voksen og ansvarlig, og der ingen mor er, til at knække ens cigaretter og sætte ild til dit kørekort. Og selvom man var sådan et barn der sagde nej, bliver man hurtigt sådan en ung voksen der siger ja.

Kræftens bekæmpelse og TrygFonden har startet kampagnenRøgfri Fremtid, der hylder de unge der tør og magter at sige nej, og de har lavet en ret fin video, uden sorte lunger og forkullede spædbørn. Se den og del den og vær med til at sprede budskabet om, at det er mega okay. Man skal sige nej, så man kan mærke, hvor godt det føles at råbe ja til alt det gode.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOTER | SIDEN SIDST