SOMMERHUS

sommernyEmma og jeg har været et par dage i sommerhus, og vi har nydt dét og hinanden sådan. Det er så sjældent at man får lov til at holde sig selv i den ro, et hjem langt væk fra hjemmet kan give, og vi har snakket og drukket kaffe og spist brie og badet i havet til vi var helt stive i kulden. Emma er fotograf, og de er altså en særlig type at have om sig, sådan nogen ligesindede krea-typer. Jeg er så taknemmelig for at have så smukke og dygtige mennesker i mit liv. Hun har fået lov til at gå og tage billeder, uden at jeg skulle skabe mig alt for meget, og jeg bliver helt lun ved tanken om at have lov til at gemme sådanne minder. Hvis i nogensinde mangler en, der kan se det smukke i alt det i ikke selv kan, så synes jeg at i skal besøge hendes hjemmeside.

TIL ØLSMAGNING MED LIDL

img_4814

SPONSORERET AF LIDL

På trods af min semi-manglende ungdom, så har jeg efterhånden en del minder knyttet op på konceptet ‘øl’. Mange af dem er sene nattetimer på en tilrøget bar, hvor jeg har drukket den ene lunkne sag efter den anden, mest for at imponere ham den lidt art i denimvesten. I modsætning til mænd i denim, så har øllene haft et større indtog i mit liv siden hen, og jeg var derfor heller ikke længe om at svare pænt ja tak, da Lidl inviterede til øl-smagning på Kayak bar i København, (som i øvrigt er helt vildt hyggelig, de har deres egen flydende strand!)

Eventet blev afhold i anledningen af, at Lidl netop har lanceret en ny række specialøl, der vil blive solgt i deres butikker landet over, og som alle er helt som jeg vil have dem: store og mørke. Aftenen blev ledt af Rory Lawton, en ægte ølnørd, der selv har brygget i mange år, og som har været med til at udvælge alle de Craft Beers, som vi fik lov til at smage på. Jeg fik både hældt øl på skrå, duftet og snurret rundt med glasset, til stor morskab for især Amalie, som vist ikke var helt overbevist om at jeg vidste hvad jeg lavede. Ud af de fem øl var jeg især svært glad for den nye gingerbeer, Ginger Grizzly, der havde den fineste gyldne farve, og smagte af citrus og sommer. Jeg brydes mig grundlæggende ikke om ingefær, og slet ikke i min øl, men den fungerede virkelig godt, og endte også med at blive kåret som aftenens favorit. Og så smagte den igennem!

Jeg holder meget af øl der virkelig indtager et rum, og her må jeg give Lidl credit for at have præsteret et udvalg af kvalitetsøl, der er modige i smagen, og som oveni købet er ganske til at betale. Noget man hurtigt lærer at sætte pris på som selvstændig kunstner… Især da jeg siden har skænket dem til både mine veninder, min kræsne lillebror, og til en flot mand, der havde glemt hans denimvest derhjemme.

img_4786

Øllene er alleredet blevet godkendt hjemme, af mine fine kvinder, der var inviteret hjem til en hæderlig blanding af øl, tapas og Magic Mike.

img_4892

img_4857img_4942