PLEASER-GENET

JEG SKRIVER EN BOG

Jeg har aldrig sendt et manus til forlag. Jeg er ikke vokset fra, at frygte afvisningen. Det er hvad jeg vil. Jeg vil skrive. Jeg havde et true moment i går aftes. Jeg sad i min seng, og skrålede love will keep you warm til lyden af en stille lejlighed. Jeg ved ikke hvad der fremprovokerede det, men pludselig kom jeg i tanke om, at jeg har en drøm. Gisp. En drøm. Nu er der en overhængende fare for, at jeg kan gå igennem mit liv uden at udleve den. En del af mig vil flytte tilbage til den, der ikke ved hvad det vil sige, at håbe.

Tiden er moden, tiden er så moden, at alle mine ord gærer og bliver til hvad jeg drikker, når jeg ikke længere tør. Eller tør alligevel. Jeg vil så gerne skabe noget. Mine fingre kan ikke stå stille, de bliver svimle og bevæger sig i bølger foran mit ansigt, som et messende løfte om at de pludselig vil udrette noget.

Jeg har allerede det lidende udtryk. Blikket bag blikket, der fortæller alle, at jeg har noget at sige. Noget de ikke allerede ved. Hvad bilder mit 21-årige digter-jeg sig ind.

Jeg kan ikke skrive en bog. Mine ord er ikke unge og de er ikke modne. Jeg ved ikke hvad fanden de er. De passer ikke ind på hylden, de passer ikke ind, ind imellem ungdomsbøger og stor poesi. Hvad vil de, de ord, andet end ud? Jeg æder dem alle.

Jeg kan ikke skrive en bog der handler om noget. Kronologien interesserer mig ikke. Jeg ved ikke hvad du skal handle om, bog. Ikke fordi jeg ikke vil putte hele mit liv ind i dig, men jeg vil ikke glemme noget. Skal man vælge for ikke at tabe, dem der ikke er os?

Om natten drømmer jeg at jeg er en x-factor-forfatter. Tænk sig at sidde der med alle dine ord, alle de ord, som din mor og din mors veninde synes er dit kald. Tænk sig hvis de ord møder nogen, der fortæller dem, at de bare er. Tænk sig hvis jeg ikke kan skrive.

 Jeg har smidt den jeg troede jeg skulle være, fordi jeg ikke længere gider at vente på at blive noget, jeg er. Tiden ligger som en invitation foran mig. Jeg har ingen forpligtigelser, andet end dig, bog. Tænk sig, hvis ingen køber den. Dig bog, og løgnen om at vi kan ændre tiden. Tænk sig, hvis min mor og min mors veninde køber sig tre hver.

Jeg har aldrig været bange for at i skulle se alt det der står i mig, jeg bærer det ufrivilligt uden på tøjet hver dag, men da du kiggede på mig nøgen i lyset, havde jeg lyst til at kaste op. Synes du ikke at jeg er smuk længere?

Jeg skriver en bog.

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PLEASER-GENET