NOGET OM VANDKAMP, BØF BEARNAISE OG DEKO

CREATIVE SPACE

17820234_437352363275685_1218246637_oJeg har længe tænkt, at jeg skulle huske at fortælle jer om Creative Space. Jeg ved ikke om det er et koncept alle kender til? Jeg stiftede først bekendtskab med det da jeg selv flyttede til København, på trods af at jeg gerne havde kørt land og rige rundt for at få lov til at nørkle. Creative Space er et kreativt værksted, hvor man kan kan købe et stykke færdigstøbt porcelæn, og herefter male det som ønsket. Når man er færdig bliver det brændt og glaseret i butikken, og så henter man det en uges tid senere. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har en kæmpe keramiker i maven, og det her er virkelig en fin løsning, når man ikke har pladsen til en keramikovn i ens lille københavnerhjem. Jeg er (desværre) ikke sponsoreret heraf, jeg er bare virkelig glad for konceptet, og holder meget af selv at komme der. Creative Space har både et værksted på Frederiksberg, og et på Østerbro, og hvis man vil sikre sig en plads, kan man reservere i forvejen. Jeg plejer bare at dumpe ind. Omgivelserne er  rolige, så det er ren terapi at sidde derinde, og bare være lidt i fred. Jeg forestiller mig også, at de fleste børn ville synes det er en fest (man kan male på alt fra æggebægre til store skåle og dødningehoveder) jeg tænker i hvert fald at jeg snart skal have min lille niece under armen.

Læs mere om konceptet her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOGET OM VANDKAMP, BØF BEARNAISE OG DEKO