TIL HAM

NÅR LIVET ER SORT MÅ MAN SÆTTE SIG PÅ SIN VASKEMASKINE

Det har været en hård uge, her på vores lille Sydhavn. Den startede faktisk meget fint ud, med en date på en sofa, med en flaske rødvin, dyner og en småsmuk mand. Det var nu meget rart at indånde lidt luft der ikke udelukkende er udåndet af kvinder. Når nu vi taler om de der kvinder, så havde vi planlagt at skulle i byen intet mindre end tre gange denne uge – jeg ved godt at jeg allerede dér, selv har bedt om det. Jeg startede da også den første bytur ud med at glemme mine nøgler, så jeg helt lille og våd måtte vække Trine med dørklokken midt om natten – dette samme dag som jeg har smadret hendes nyindkøbte spejl, og hældt en liter rødvin ned i min Wegner stol. Jep.

Jeg kæmper også lidt med uni fortiden. Ikke fordi vi som sådan er blevet uvenner, men jeg er ligesom allerede kommet i tvivl om vores videre færd. Ikke at jeg står med det ene ben ude, det gør jeg ikke, men jeg skal lige være varm igen. Dette semester byder på heftig grammatik, hvilket bliver et heftigt nej tak herfra. Af samme årsag, har jeg også haft taget mig en uges fri for lige at samle mit overblik lidt – og fordi jeg vidste, at mit hoved ikke ville kunne følge med på blandingen af byture og skole. Prioriteringer.

Vi har været en kæmpe flok understimulerede børn herhjemme, og stemningen har vist mest skreget på mænd og kage. Vores vaskemaskine var det første der valgte at opgive sit liv – så var jeg i det mindste ikke den første. Dette har medført, at man helst skal sidde overskrævs på dyret under centrifugering (not all bad) for at undgå at den vælter, eller på anden vis kaster sig igennem lokalet. Vi har fundet en løsning, eneste problem er vist, at vi er for slappe i kroppene til at følge projektet til dørs.

I lørdags skulle jeg til Jane Kønigs valentinesfest på Chateau Motel, og jeg havde inviteret min langbene flok med. Jeg startede dagen ud med seriøs tvivl på egen formåen, og tog derfor en hurtig strøgtur, for at finde noget der ville få mig til at se lettere og længere ud. På vej tilbage mod S-toget får jeg stjålet min telefon med alle mine kort i, og slutter turen af med at få en bøde for at køre ulovligt i tog. I morges stod vi op til et internet der var stået af, hvilket har cuttet min sidste kontakt til noget, der ikke er min egen stemme.

Jeg tror så småt at jeg er ved at have hold på det meste igen, men hold nu op. Hold nu seriøst op.

1 kommentar

  • Anne Sofie

    Ej noget ordentligt crap! Det positive er, at det vist ikke kan gå mere galt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIL HAM