KAN DU STAVE TIL BOURGOGNE, BURGOGNE, BORGONJE OG GRATIS VIN?

theisvine

(Serviceinfo: dette billede eksisterer også på min Tinder-profil)

Jeg har tænkt en rum tid over, hvordan jeg skulle skrive dette indlæg, i efterfølgelse af, at mine sidste to indlæg har været lidt af den hjerteknuste slags. Altså, jeg vil jo helst ikke få det til at lyde som om at jeg drukner mine sorger i vin. Men jeg kan rigtig godt lide vin. Rigtig godt. Og da jeg fik tilbudet om at give jer muligheden for at kunne shoppe selv samme, var der altså intet at rafle om.

Theis Vine er en online (og fysisk) vinforhandler, der sælger alt i druer. Bordeaux, champagne, rød, hvid, midtimellem – hele pivtøjet – og det er altså ikke dårlig vin, der bliver langet over disken. Jeg har sjældent været særlig kritisk med min vin, men i løbet af det sidste år, er det blevet af større betydning, hvad der fyldes i glasset. Jeg ved ikke om det er alderen der langsomt sniger sig ind på mine smagsløg, eller om det er i ren trods overfor mine veninder, som virkelig drikker dårlig vin (i er søde), men jeg kan godt lide, at vide lidt om det jeg serverer – eller sluger alene på en onsdag aften.

Theis Vine udsender hver måned et nyhedsbrev, hvori de informerer om nye vine, og særlige tilbud i deres sortiment – en rigtig god mulighed for at lære at namedroppe, eller stave til bourgogne. Bedst af alt, så får man 150,- gratis penge at shoppe druer for, når man tilmelder sig. Jeg siger go.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Sponsoreret af Theis Vine

HAPPY VALENTINE

Så landede den. Valentinesdag. Jeg havde faktisk glemt det, indtil min roomie i morges inviterede mig på date i aften. Bless her, seriøst, for at vide, at dette er den hårdeste dag på mit år. Ikke på grund af valentinesfjendskhed, samfundet and all that, og heller ikke fordi jeg mangler mennesker der elsker mig, eller mænd der synes, at min røv er fine, men på grund af alle de onde minder, der er bundet op på denne dag for mig. Jeg har skrevet flere indlæg om det herinde. Indlæg som jeg virkelig ville ønske, at jeg ikke havde slettet, men som i længden må være blevet for hudløse at have liggende her. Det her er et rum for jer, og for mig, men det er også et rum der bliver gransket af nye bekendtskaber, min mor og af ham. Tingene går bedre, det gør de, og jeg kan godt komme igennem den her dag, uden en knude i min mave. Jeg ville alligevel ønske, at jeg kunne genudgive ordene herinde, igen og igen til al magten var taget ud af dem. Men det kan jeg ikke. I stedet kan jeg blive ved med at dele. For mig selv, og for jer. For hvert år bliver det lettere at bære med mig. I dag vil jeg smile, kigge mod solen og huske.

Happy Valentine’s Day

NÅR LIVET ER SORT MÅ MAN SÆTTE SIG PÅ SIN VASKEMASKINE

Det har været en hård uge, her på vores lille Sydhavn. Den startede faktisk meget fint ud, med en date på en sofa, med en flaske rødvin, dyner og en småsmuk mand. Det var nu meget rart at indånde lidt luft der ikke udelukkende er udåndet af kvinder. Når nu vi taler om de der kvinder, så havde vi planlagt at skulle i byen intet mindre end tre gange denne uge – jeg ved godt at jeg allerede dér, selv har bedt om det. Jeg startede da også den første bytur ud med at glemme mine nøgler, så jeg helt lille og våd måtte vække Trine med dørklokken midt om natten – dette samme dag som jeg har smadret hendes nyindkøbte spejl, og hældt en liter rødvin ned i min Wegner stol. Jep.

Jeg kæmper også lidt med uni fortiden. Ikke fordi vi som sådan er blevet uvenner, men jeg er ligesom allerede kommet i tvivl om vores videre færd. Ikke at jeg står med det ene ben ude, det gør jeg ikke, men jeg skal lige være varm igen. Dette semester byder på heftig grammatik, hvilket bliver et heftigt nej tak herfra. Af samme årsag, har jeg også haft taget mig en uges fri for lige at samle mit overblik lidt – og fordi jeg vidste, at mit hoved ikke ville kunne følge med på blandingen af byture og skole. Prioriteringer.

Vi har været en kæmpe flok understimulerede børn herhjemme, og stemningen har vist mest skreget på mænd og kage. Vores vaskemaskine var det første der valgte at opgive sit liv – så var jeg i det mindste ikke den første. Dette har medført, at man helst skal sidde overskrævs på dyret under centrifugering (not all bad) for at undgå at den vælter, eller på anden vis kaster sig igennem lokalet. Vi har fundet en løsning, eneste problem er vist, at vi er for slappe i kroppene til at følge projektet til dørs.

I lørdags skulle jeg til Jane Kønigs valentinesfest på Chateau Motel, og jeg havde inviteret min langbene flok med. Jeg startede dagen ud med seriøs tvivl på egen formåen, og tog derfor en hurtig strøgtur, for at finde noget der ville få mig til at se lettere og længere ud. På vej tilbage mod S-toget får jeg stjålet min telefon med alle mine kort i, og slutter turen af med at få en bøde for at køre ulovligt i tog. I morges stod vi op til et internet der var stået af, hvilket har cuttet min sidste kontakt til noget, der ikke er min egen stemme.

Jeg tror så småt at jeg er ved at have hold på det meste igen, men hold nu op. Hold nu seriøst op.