PÅ DET SENESTE #5

17015524_418977728446482_1093774875_o

Har jeg tilbragt rigtig meget tid på den lokale perle af en café her på Sydhavn. Jeg arbejder lidt på at få opbygget nogle vaner og ritualer omkring mit studie, i håbet om at få generobret lidt gejst (læs: suk). Der sker et eller andet med din arbejdsindsats når du forlader dit hjem, og da jeg ikke helt kan rumme at sidde på uni, er det virkelig godt for mig at kunne sætte mig herned.

blop

Har jeg ikke fået særligt meget sammenhængende søvn, siden dette bæst ramte havnen. Jeg elsker mit kat, men det kræver altså noget tilvænning, at have ham i en lille lejlighed – især fordi han er gået for meget på pension til at gide bevæge sig udenfor. Han er meget til stede i rummet. I nat turde han ikke passere min dør, da han havde opbygget en meget pludselig frygt for min pladespiller. Det endte med at han fik mig overbevist om, at der nok var noget skummelt ved den – ingen af os kom ud og tisse i nat. Man skal altid stole på katte. Og børn.

17015146_418994995111422_444024647_o

Har jeg endelig fået fingrene i denne fine sag fra Lovechild. Jeg var ikke hurtig nok om at anskaffe mig den da den kom ud, og siden har den været tæt på umulig at opstøve i rette størrelse. Vi er altså noget af et match.

17015155_418994985111423_165279772_o

Er jeg begyndt at få lavet mine vipper. Det har været noget af en overgang, da jeg ikke engang ejede en mascara før. Jeg er endnu ved at vænne mig til dem, og selvom jeg er glad ved dem, så er jeg faktisk lidt træt af altid at ligne en der forsøger. Måske jeg i virkeligheden bare savner, at mit ydre stemmer bedre overens med mit indre. Ja, det var sort.

17015405_418981025112819_1311723660_o

Har jeg købt mit første par jogginbukser siden nogensinde, og det er en fucking ÅBENBARING. Okay, jeg er måske ikke hende der kan brokke sig allermest over stramme bukser til hverdag (min røv har ikke set dagslys siden 2010) men de er seriøst behagelige. Og overraskende flatterende.

(Indeholder affiliate links)

KAN DU STAVE TIL BOURGOGNE, BURGOGNE, BORGONJE OG GRATIS VIN?

theisvine

(Serviceinfo: dette billede eksisterer også på min Tinder-profil)

Jeg har tænkt en rum tid over, hvordan jeg skulle skrive dette indlæg, i efterfølgelse af, at mine sidste to indlæg har været lidt af den hjerteknuste slags. Altså, jeg vil jo helst ikke få det til at lyde som om at jeg drukner mine sorger i vin. Men jeg kan rigtig godt lide vin. Rigtig godt. Og da jeg fik tilbudet om at give jer muligheden for at kunne shoppe selv samme, var der altså intet at rafle om.

Theis Vine er en online (og fysisk) vinforhandler, der sælger alt i druer. Bordeaux, champagne, rød, hvid, midtimellem – hele pivtøjet – og det er altså ikke dårlig vin, der bliver langet over disken. Jeg har sjældent været særlig kritisk med min vin, men i løbet af det sidste år, er det blevet af større betydning, hvad der fyldes i glasset. Jeg ved ikke om det er alderen der langsomt sniger sig ind på mine smagsløg, eller om det er i ren trods overfor mine veninder, som virkelig drikker dårlig vin (i er søde), men jeg kan godt lide, at vide lidt om det jeg serverer – eller sluger alene på en onsdag aften.

Theis Vine udsender hver måned et nyhedsbrev, hvori de informerer om nye vine, og særlige tilbud i deres sortiment – en rigtig god mulighed for at lære at namedroppe, eller stave til bourgogne. Bedst af alt, så får man 150,- gratis penge at shoppe druer for, når man tilmelder sig. Jeg siger go.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Sponsoreret af Theis Vine

HAPPY VALENTINE

Så landede den. Valentinesdag. Jeg havde faktisk glemt det, indtil min roomie i morges inviterede mig på date i aften. Bless her, seriøst, for at vide, at dette er den hårdeste dag på mit år. Ikke på grund af valentinesfjendskhed, samfundet and all that, og heller ikke fordi jeg mangler mennesker der elsker mig, eller mænd der synes, at min røv er fine, men på grund af alle de onde minder, der er bundet op på denne dag for mig. Jeg har skrevet flere indlæg om det herinde. Indlæg som jeg virkelig ville ønske, at jeg ikke havde slettet, men som i længden må være blevet for hudløse at have liggende her. Det her er et rum for jer, og for mig, men det er også et rum der bliver gransket af nye bekendtskaber, min mor og af ham. Tingene går bedre, det gør de, og jeg kan godt komme igennem den her dag, uden en knude i min mave. Jeg ville alligevel ønske, at jeg kunne genudgive ordene herinde, igen og igen til al magten var taget ud af dem. Men det kan jeg ikke. I stedet kan jeg blive ved med at dele. For mig selv, og for jer. For hvert år bliver det lettere at bære med mig. I dag vil jeg smile, kigge mod solen og huske.

Happy Valentine’s Day

Older posts