Julen har for mig ikke altid været lig med sprødstegte svær og juleglæde – faktisk har juleaften så længe jeg husker været en aften, som jeg helst har set overstået. For det er ikke altid nemt at holde juleglæden oppe i en familie, der ikke længere hænger sammen, men i stedet hænger i en tynd tråd af hvad den engang var. Men i år vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at det skal det blive anderledes. Jeg holder juleaften i mit barndomshjem sammen med min far og lillebror, og jeg er sådan opsat på at være med til at få skabt nogle gode og hyggelige rammer omkring os, nogle vi selv har valgt, og ikke er blevet placeret i. Jeg tror at julen for os skal handle om at skylle konventionerne ud, glemme hvordan en juleaften ser ud hos naboen og skabe nogle nye juletraditioner sammen – nogle der møder os lige der hvor vi er. Min far bor langt ude på landet, hvor stjernerne stadig står og juletræerne allerede er plantet i baghaven, så rammerne er allerede sat, de skal bare indtages. Jeg ved godt at julen ikke må handle om gaver og alt hvad der følger med dem, men jeg har nu alligevel købt et bjerg af samme, og pakket dem ind i alt, alt for store kasser – for der er virkelig ikke noget som at se genkaldelsen af den smule barnlige lykke, der endnu findes i mundvigen på sådan en 17-årig lillebror.

 

Indlægget er sponsoreret af LIDL