TING DER GIVER MENING NÅR DU ER I DINE 20'ERE, MEN I VIRKELIGHEDEN ER 75

I SOMETIMES LOSE TRACK

I sometimes lose track, kunne min første bog hedde, og så skulle den handle om hvordan at jeg nogle gange spiser én fødevarer for mange gange om dagen, eller om, at jeg til tider får ondt i mit øre, af at ligge for meget på det. Nogle gange. Nogle gange har jeg ingenting at sige herinde, når der sker allermest herude. Og så glemmer jeg at fortælle, at jeg er blevet udgivet i dét der tidsskrift jeg er glad ved, og at min bedste ven er rejst meget lang væk længe. Nogle gange glemmer jeg at huske, at jeg har lavet dygtige ting. Ting som jeg er stolt af, og som slår de ting som jeg virkelig ikke er stolt af. Nogle gange. Som når jeg f.eks. lyver for fremmede mennesker på brevkasser på internet sider. I dag har jeg været ude og spise middag med Trine. Vi har boet sammen i ca. tre måneder, og været venner på Facebook i ét år. Det betyder at jeg har haft Facebook i ét år, og at der er gået i hvert fald ét år siden at jeg sidst havde grund til at slette den. I dag var der en der beskrev mig som “en upcomming artist med et million-dollar smil”, og det kunne jeg ikke sætte mig ind i men samtidig kunne jeg ikke glemme det. Nogle gange kigger jeg på træerne og tænker nu vælter de. Men de vælter ikke og så går jeg videre og træerne bliver stående. Nogle gange.

   

2 kommentarer

  • Ida

    Hold kæft hvor er du bare skide dygtig, Emilie. Hold kæft hvor du bare rammer følelsen af “jeg-ved-ikke-hvem-jeg-er”-dage, og “jeg-ved-lige-præcis-hvem-jeg-er”-dage. Tak for at give et indblik i dine tanker og i dit ekstraordinære hoved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnethe

    Er enig med Idas kommentar. Især det med træerne. Shit, det er smukt. Og fortæl om udgivelsen! Stort tillykke kære Foli. Kæmpe stort tillykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TING DER GIVER MENING NÅR DU ER I DINE 20'ERE, MEN I VIRKELIGHEDEN ER 75