TING DER GIVER MENING NÅR DU ER I DINE 20’ERE, MEN I VIRKELIGHEDEN ER 75

Når du vågner med en mand der har “Illest Motherf**ker Alive” som alarmtone

Når du forsøger at gennemskue printsystemet på uni (men ender med at købe din egen printer i ren trods)

Når du har brugt din fridag på at sylte rødløg

Når du for én gangs skyld inviterer til fest hjemme hos dig, og kun har købt rødvin, og kun har inviteret venner der kun drikker rødvin

Når du ender i en omgang “jeg har aldrig” og får indblik i dine medstuderendes sexliv

Når du laver en seriøs stærk joke der refererer til “Fire veninder ét par jeans

Når absolut INGEN viser sig at forstå den

Når unge mennesker griner, spiller musik, kører for hurtigt på cykel eller smider skrald

Når nogle har sex ud til gården med åbent vindue, og det er den største begivenhed nogensinde

Når du for første gang smager en “pink pussy

Når du drikker kaffe efter klokken 16.00

Når nogen under 40 udtaler sig om livet på nogen tænkelig måde

 

Når alle dine gifs har forskellige størrelser, fordi du egentlig ikke helt ved hvad en gif er, og da slet ikke hvordan man redigerer i en

PÅ DET SENESTE #3

oversigt-sidevisninger

Har i været overordentligt meget på besøg herinde – og det er jeg fandeme glad for. Det er så rart at kunne se en fremgang på netop dette felt,  da det giver mig muligheden for at blive ved med at lave det jeg holder af hver dag. Så hundrede tak for det.

14876008_354576844886571_370771315_oHar jeg været på Aros og set den ganske nye udstilling ‘Textures Of Life‘ af Joana Vasconcelos – virkelig anbefalingsværdig og fin. Egentlig var jeg taget afsted for at nå at opleve Robert Mapplethorpe udstilling, (som også var ultraæstetisk og pæn) men jeg må inrømme, at ‘Textures Of Life‘ løb af med titlen som hovedattraktion.

14859458_354576848219904_2112622520_oHar jeg virkelig forsøgt at besvare alle mails omkring køb af tegninger, men må også indrømme, at jeg lidt har mistet overblikket. Jeg arbejder på højtryk for at få dem klar til jer, men jeg lover at give besked herinde, når de er klar til salg.

14859559_354576854886570_564418536_oHar jeg gjort mig nogle virkelig gode genbrugsfund nede i Sydhavnens finest. Jeg har blandt andet køb det sejeste gamle skospejl, som har vist sig at være en god investering. Jeg har nemlig sidenhen set det til en decideret formue, i diverse københavnske interiørbutikker. Derudover har jeg opdaget, at jeg har et seriøst tallerkenproblem – jeg kan simpelthen ikke lade en pæn tallerken stå. Jeg har efterhånden opbygget mig en ganske imponerende samling.

14881310_354590144885241_1414294856_oHar jeg indrette mig med et decideret plantesystem på væggen. Man opdager virkelig mange godtgemte problemer når man flytter hjemmefra, og ét af dem er åbenbart mit planteforbrug. Jeg har det nærmest som en daglig task, at de skal have det godt og trygt. Jeg kunne godt bruge et barn eller et kæledyr. Er der i øvrigt en plantetype derude der ved, hvad slags plante dem midterste til højre er? Det ligner lidt et paraplytræ, men det er det altså ikke..

6888326-1-navyHar jeg stadig hede drømme om denne (reklamelink), det begynder lidt at udvikle sig til en besættelse. Er der én af jer derude der er den heldige indehaver, og kan bekræfte mig i at den er et go?

HVOR MEGET SKAL JEG EGENTLIG OPGIVE FOR MIT STUDIE?

uniPå min liste over daglige gøremål er ca. 80% i disse dage universitetsrelaterede – men hvor meget skal man egentlig opgive for at præstere på sin uddannelse? Og i valget imellem uddannelse, karriere og velværd, hvor placerer sidstenævnte sig så på ranglisten?

At tage en universitetsuddannelse er et fuldtidsarbejde. Dette udsagn er ikke, i hvert fald ikke for mig, et helt nyt bekendskab, og selvom at jeg, nærmest messende, har fået netop dette postulat kastet efter mig af universitetsstuderende såvel som unervisere, har jeg altid skudt sætningen lidt til side. For i sidste ende handler det vel om prioritering, planlægning af egen tid, og engagement. Jeg har altid været af den stærke tro, at du kan få det samme ud af din universitetsuddannelse, hvad end du agerer som dedikeret notepige, eller som hjemmelæser. Selvom jeg på sin vis endnu klemmer mig til håbet om dette, vil jeg dog indrømme, at egen erfaringer har sat det hele lidt i perspektiv – for hvis jeg ikke læser, så tænker jeg på at læse , og det er næsten i samme grad udmattende. Men hvor meget skal man egentlig lade universitetet fylde, for at kunne leve op til de krav, der i sidste ende bliver dig stillet som studerende? Og hvor meget skal man aflyse, sidestille eller helst helt undgå at overveje, for at leve op til ens egne forventinger? En mand i mit liv (en af de mange) som selv er CBS-studerende spurgte den anden dag ind til mit studie, og vi endte i en samtale om netop dette famøse engagement. Jeg gav i samtalen udtryk for at mit studie er tekstungt, og at det kan være svært at rumme det hele, hvortil han svarer: men kunne du læse mere? Kunne du gøre mere? – Og selvom jeg ikke nødvendigvis ønsker at stå ved svaret, så er svaret nu og engang bare ja. Ja (!!!), jeg kunne læse mere, ja jeg kunne engagere mig mere og ja, jeg kunne sætte endnu mere tid af til mit studie – men er det det rigtige for mig? For ham, og for mange andre, er det værd at bruge sin tid på den måde, nogle slapper sågar af ved følelsen af, at de ikke kunne gøre mere – og det er helt okay. Det er okay, og til en grad også misundelsesværdigt. Men det er fandeme også helt okay, ikke at gøre det. Det betyder ikke, at man vil sit studie mindre, eller at man brænder mindre for sit fag – for mit vedkommende kunne det ikke være længere fra sandheden. Når jeg tager ud og drikker en kop kaffe med en veninde i stedet for at forberede mig, så er det ikke et fravalg af mit studie, men et tilvalg af et velvære som er fuldstændig essentielt for mig, når jeg skal præstere mit bedste indenfor et længervarende forløb. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at jeg ville kunne komme igennem en lang universitetsuddannelse, hvis jeg var af den holdning, at jeg skulle læse alt, og konstant forbedre mig indenfor ét felt. Det er ikke særlig velset at blive hjemme fra en undervisningsgang fordi at man har brug for det, og i et hierarki over uddannelse, karrierer og velvære, placeres sidstenævnte altså på en tredjeplads af alt, alt for mange unge mennesker. Det er så fint at bruge al sin tid på at studere, hvis det er dét der fungerer for en, men det er ikke okay, hvis man prioriterer sådan, fordi at det føles forventet af en. Og dette betyder ikke, slet ikke, at jeg har sluppet den nagende skyldfølelse der bor indeni mig når jeg åbner Netflix, eller når jeg tegner disneyfigurer på mine patter og sender dem til mine veninder – men jeg vil blive ved med at kæmpe for følelsen af at det er okay.

Older posts