LØRDAGSDIGTER | REBEKKA BUNDGAARD

c

19-årige Rebekka Bundgaard kommer fra Frederikshavn i Nordjylland, hvor hun bruger sine dage på at rengøre hotelværelser og rejse væk for udkommet. Håbet er, at finde ud af hvad resten af livet skal byde på, indtil da, skriver hun ord ned på papir, og viser det sjældent til nogen. Det gør hun nu, og det er jeg glad for.

Rebekka om digtet: Jeg skrev dette digt fordi jeg ikke havde lyst til det. Jeg tror på, at det der er vigtigst og mest relevant at skrive og dele med omverdenen, er de emner som gør en smule ondt at skrive om. Dette digt handler om en forelskelse i en mand, som jeg på ingen måde burde være forelsket i. Udover, at ingen ville forstå hvorfor, hvis jeg sagde det højt, så var det også forbudt. Derfor sagde jeg det aldrig til nogen; jeg turde knap nok nedskrive dette digt, fordi det på en eller anden måde ville virkeliggøre situationen på det andet niveau. I flere år påvirkede det mit liv meget og udviklede sig til et åbent sår i sjælen. Jeg følte mig som verdens største kliché og jeg kunne hverken flytte mig frem eller tilbage, hvilket derfor endte med at jeg løbe i ring og hev efter vejret. Det er dét, digtet handler om: At være forelsket uden at kunne gøre noget som helst ved det, udover at pine sig selv ved at tage de brudstykker af glæde man kan få, selvom det på ingen måde er nok.


Natteluft

Du er alt det jeg indånder

når jeg bruger døgnets sidste minutter

med hovedet ude i mørket

mens din kulde river mit ansigt i stykker

mens dit mørke smager på mit kraveben

og mine fregner bliver gennemsigtige

du er lige så uhåndgribelig som natteluft

jeg holder mig vågen

i håbet om

at du vil komme til mig

når mit vindue er det eneste der står åbent

vinduet lukker varmen ud eller stilheden ind

og jeg

jeg indånder udånder kold luft

som gav jeg byen kunstigt åndedræt

som pustede jeg liv i dine glasøjne

Jeg tager varmt imod hvad du sender mod mig

et blik, et spørgsmål

jeg æder det råt

selvfølgelig sulter jeg

når du fodrer mig med ilt

selvfølgelig sulter jeg

for hvad betyder det

når jeg sammenligner vores sameksistens

med at stikke tungen ud ad vinduet

der er jo intet tilbage

udover faretruende lav puls

MAN VED AT MAN ER FLYTTET HJEMMEFRA NÅR MAN

  • kan lave frokost ud af tre slags konserves
  • ved at nudlerne fra Fakta er MEGET bedre end dem fra Netto
  • går i den samme genbrugsbutik to gange om dagen for at sikre sig de bedste fund
  • plukker ukrudt og putter det i vaser
  • bliver trist af at se Den Store Bagdyst, fordi man godt ved, at man aldrig får råd til alle de ingredienser
  • tager sig selv i at dufte til tøjet i Ganni
  • koger æg på laveste blus for at sikre sig, at ingen af dem eksploderer
  • googler hvordan man helt kan sikre sig, at man har slukket for gaskomfuret
  • glemmer at slukke for gaskomfuret alligevel
  • klipper vægen hvert tyvende minut på ens dyre duftlys (som man har fået)
  • lader sine nøgler sidde i døren hele natten
  • øjner business muligheder i alt – en gryde med en propel i bunden så intet brænder på? Jeg laver den!

OMFORMET MORGENMAD | OPSKRIFT

bag

Frysevenlige, opvarmningsvenlige og SU-venlige havregrødsmuffins, totalt to go og fri for mel og raffineret sukker.

Okay, indrømmet, det er måske lidt komisk efter nattens indlæg, at smide opskrifter på mit tvivlsomme bagværk efter jer. Sagen er bare den, at noget af det faktisk blev mere end gennemsnitligt vellykket – nemlig mit forsøg på at bage min morgenmad. Jeg er ikke af den slags, der har været vant til at spise morgenmad. Jeg har ikke prioriteret det, eller haft lyst, og det har egentlig altid passet mig fint. Jeg ved ikke om min mave er blevet gammel og sur, men efter jeg er begyndt på universitetet, vil den meget gerne begynde at rumle lige omkring klokken halv ni. Om det er fordi at jeg netop dér sidder placeret i det rungede auditorium, eller om jeg før blot har ignoreret tordenvejret, er uvist. Dog står det helt klart, at en portion morgenmad er nødvendigt. Det næste problem er bare, at uanset hvor tidligt jeg står op, så er det bare som om at jeg ikke når at få smidt den portion havregrød over – og havregrød er altså bare det eneste jeg lige nu har råd til at smide i hovedet. Jeg har derfor forsøgt mig på forskellige versioner af bagt morgenmad, noget blev godt, det meste klamt, her er opskriften på den absolut bedste:

Ingredienser – 6 styk
3 dl. havregryn
1 tsk. bagepulver
½ tsk. kanel
1 knivspids fint salt
1 æg
1½ dl. mælk (der kan med fordel bruges diverse slags plantemælk)
100 gram revet frugt (svarer ca. til ét revet æble, eller 1/4 banan)
3 spsk. ahornsirup (eller anden form for sødning, det kunne f.eks. være honning)
Mandler, bær eller andet lir til topping

How to:

Bland havregryn med bagepulver, salt og kanel.

Bland æg, mælk, frugt og sirup i en skål for sig

Rør havregrynsblandingen i

Lad med fordel blandingen stå og trække i 5-10 minutter, så havregrynene suger den overskydende væde

Smør banditten i muffinsforme, og bag i alm. ovn ved 180 grader i 25 minutter. Hvis du har banan i blandingen (hvilket jeg klar foretrækker) kan det være nødvendigt med lidt ekstra bagetid, da det gør blandingen mere våd. Jeg ved i øvrigt godt, at det er lidt kikset, at jeg ingen billeder har af værket, men jeg har spist dem allesammen. Hvilket lidt ødelægger pointen.